Videregående uddannelse vækker interesse blandt erhvervsskoleelever

Ambitioner forener elever i mellemskolen og på ungdomsuddannelserne – uanset uddannelsesniveau og -sted har de et stærkt ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet. Valget af videregående uddannelse opleves som svært, især blandt gymnasieelever. Resultaterne fremgår af undersøgelsen Når skolen slutter – Unges fremtidsrapport 2018.

Hele 48 procent af de unge, der går på erhvervsuddannelser, har planer om at søge ind på en erhvervsakademi efter endt uddannelse. Der opfordres dog ikke aktivt til videregående studier: vejledningen derhjemme og i skolen er klart mere begrænset end for gymnasieelever.

Gymnasieelevernes interesse for studier på erhvervsakademier er faldet år for år. Kun 36 procent af dem er interesseret i et erhvervsakademi, mens 81 procent er interesseret i et universitet. Forskellen i interessen for universiteter og erhvervsakademier er nu den største i de sidste 10 års målinger.

”De unge er klar over, at gymnasiet ikke er den eneste vej til videregående uddannelse. De, der tager en erhvervsuddannelse, værdsætter deres uddannelse og er ambitiøse i deres studier: en stor del ønsker en videregående uddannelse. I lyset af undersøgelsens resultater er de, der studerer med henblik på et erhverv, en endnu vigtigere målgruppe for de erhvervsakademier”, kommenterer T-Medias forskningschef Reeta Sutinen.

GYMNASIEELEVERNE ER I TVIVL OM DERES VIDERE UDDANNELSE

De fleste gymnasieelever træffer deres valg om videregående uddannelse i løbet af deres tredje studieår. Det er bekymrende, at op til en fjerdedel af eleverne i tredje og fjerde årgang slet ikke havde truffet en beslutning ved afslutningen af gymnasiet. Populariteten af sabbatår var blandt gymnasieeleverne den højeste nogensinde: op til 30 procent af respondenterne havde planer om at holde et sabbatår efter gymnasiet.

”Gymnasiet er det sted, hvor de fleste søger hen, når de ikke ved eller kan beslutte, hvad de gerne vil lave i fremtiden. Desværre står en fjerdedel stadig uden svar, selv mens de går i gymnasiet, og ved ikke, hvilken retning de skal gå. Disse elever har brug for særlig støtte og vejledning allerede i gymnasietiden og også bagefter. Ellers er det dem, man finder på listerne over unge under 30 år, der er i fare for at blive marginaliseret”, fortæller direktør Liisa Tenhunen-Ruotsalainen fra det økonomiske informationsbureau TAT.

Gymnasieelever bekymrer sig mere om deres fremtid, deres skolepræstationer og de valg, de skal træffe, end unge i mellemskolen eller på erhvervsuddannelser.

Dataindsamlingen til undersøgelsen »Når skolen slutter – Unges fremtidsrapport 2018« blev gennemført i februar-marts 2018 på finske mellemskoler, gymnasier og erhvervsuddannelsesinstitutioner. I alt besvarede 11.335 unge undersøgelsen. Unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, indgik i år for første gang som en del af målgruppen. Undersøgelsen blev gennemført af T-Media Oy på foranledning af det økonomiske informationsbureau TAT.

Du kan finde et resumé af undersøgelsens vigtigste resultater her: kunkoululoppuu.fi/tutkimus

Se videoen med resultaterne: https://www.youtube.com/watch?v=8tigf6u-twc

Yderligere oplysninger:
Liisa Tenhunen-Ruotsalainen
direktør, Det Økonomiske Informationsbureau TAT
040 545 2198 / liisa.tenhunen-ruotsalainen@tat.fi

Reeta Sutinen
forskningschef, T-Media
040 511 9936 / reeta.sutinen@reptrust-staging.fi-p.seravo.com