Resultaterne af undersøgelsenReputation&Trust for de politiske partier afspejler en krise i den samfundsmæssige debat
Omdømme og Trust Analytics målte i foråret 2026 for første gang de politiske partiers omdømme i Finland og Sverige. De politiske partiers Reputation&Trust 2026-undersøgelsen vidner om, at den samfundsmæssige debat er i krise.
I undersøgelsenReputation&Trust om politiske partier blev alle registrerede partier, der i øjeblikket er repræsenteret i Finlands parlament, undersøgt. Den metodologi, der blev anvendt i undersøgelsen, bygger på Reputation and Trust Analytics’Reputation&Trust.
Reputation&Trust en undersøgelsesmodel, der måler opfattelsen af en organisation inden for otte områder, herunder administration, økonomi, ledelse, innovation, interaktion, arbejdsmiljø og ansvarlighed.
»I undersøgelsen af politiske partier måler vi som det ottende områdepartiets forhold til demokratiet, det vil sige folks opfattelse af, hvordan partiet respekterer demokratiets spilleregler og den demokratiske proces, samt hvor oprigtige partierne er i arbejdet med at opbygge et bedre samfund”, fortæller udvikleren af modellen, udviklingsdirektør hos Reputation and Trust Analytics, Riku Ruokolahti.
»Undersøgelsesresultaterne siger altså ikke noget om partiernes opbakning, men om deres omdømme blandt alle borgere«, understreger Ruokolahti.
Partiernes omdømme i Finland
Kun ét parti i Finland har et moderat ry
I Finland var det kun ét af de undersøgte partier, Liike Nyt, der opnåede et rimeligt omdømme; partiets omdømmekarakter er 3,08. Alle de øvrige partiers omdømme ligger på et lavt niveau.
Ifølge undersøgelsesmodellens femtrinsskala ligger organisationens omdømme på et moderat niveau, hvis omdømmescoren ligger mellem 3,00 og 3,49, og på et svagt niveau, hvis omdømmescoren ligger mellem 2,50 og 2,99.
I undersøgelsen blev De Sande Finner vurderet til at have det dårligste omdømme med en omdømmekarakter på 2,57, mens de øvrige partiers omdømmekarakterer lå mellem 2,72 og 2,96.
»Partiernes lave anseelse vidner om, at den politiske debatkultur i landet er blevet ophedet. Debatten er endt i en situation, hvor partierne i offentligheden kritiserer de andre partier i stedet for at tale om deres egne visioner. Det er svært at skabe et billede af et fælles samfund og udfordringerne i den kommende valgperiode, når debatten fremstår så polariseret og uden visioner,” siger Stefan Wallin, seniorrådgiver hos Reputation and Trust Analytics .
»Liike Nyt er mindre synlig i den offentlige debat – og i stridighederne – end de andre partier. I den nuværende ødelagte politiske debatkultur er det nok til at øge partiets anseelse«, fortsætter Wallin.
Partiernes omdømme i Sverige
I Sverige har de to store partier de bedste omdømmekarakterer
Forskningsresultaterne i Sverige peger i samme retning som i Finland.
»Næsten alle partiers anseelse ligger på et lavt niveau, og selv de partier, der når op på et rimeligt niveau, overskrider grænsen for en rimelig anseelse kun med nød og næppe: Moderaternes anseelsestal er 3,05 og socialdemokraternes 3,04. Det adskiller sig selvfølgelig fra Finland, at to af de største partier i Sverige har et moderat omdømme,” konstaterer Riku Ruokolahti.
Sveriges næststørste parti, Svensk Demokraterne – søsterpartiet til De Finlandske Grundlæggere – har en omdømmekarakter på 2,62.
I undersøgelsen blev der ud over spørgsmål, der måler forskellige aspekter af omdømmet, også spurgt om respondenterne mente, at partiets eksistens var vigtig. I Sverige ligger både Moderaterna og Socialdemokraterna på et godt niveau i disse vurderinger.
»I Finland lå disse vurderinger for alle partier på et lavt eller moderat niveau.«
»Blandt svenskerne er der større enighed om, at det er vigtigt, at der findes politiske partier«, siger Stefan Wallin.
Gennemsnittet af partiernes omdømme ligger på et lavt niveau
Det gennemsnitlige omdømme for alle partier ligger på et lavt niveau både i Finland og Sverige: 2,83 i Finland og 2,79 i Sverige.
»Det lave resultat har også en positiv side set ud fra et demokratisk perspektiv: det viser, at borgerne ikke stoler blindt på de politiske beslutningstagere og ikke er bange for at kritisere de regerende partier,« konstaterer Stefan Wallin.
Sådan undersøger vi
Formålet med undersøgelsenReputation&Trust om politiske partier var at kortlægge omdømmet blandt finner og svenskere for de partier, der er repræsenteret i de enkelte landes parlamenter. Dataindsamlingen til undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema i perioden 20.4.–17.5.
Partierne blev vurderet Reputation&Trust Reputation and Trust Analytics’ Reputation&Trust for politiske partier«, hvor organisationens omdømmepoint udgøres af gennemsnittet af otte forskellige delområder. Disse områder er organisationens administration, økonomi, ledelse, innovation, interaktion, forhold til demokratiet, arbejdsplads og ansvarlighed. I undersøgelsen blev der anvendt en femtrins vurderingsskala (1–5).
I undersøgelsen deltog 2 543 finner, der i alt afgav 4 570 vurderinger af organisationer, samt 1 562 svenskere, der i alt afgav 4 024 vurderinger af organisationer. Undersøgelsens målgruppe var borgere i alderen 18–74 år på landsplan (i Finland eksklusive Åland). Stikprøven er vægtet, så den er repræsentativ for befolkningen med hensyn til politisk tilhørsforhold, køn, alder, bopælsområde og stemmeadfærd.
Fejlmargenen for hele datamaterialet er i Finland højst ca. 1,94 procentpoint og i Sverige højst ca. 2,48 procentpoint i begge retninger.
Yderligere oplysninger:
Riku Ruokolahti, Reputation and Trust Analytics, udviklingsdirektør, +358 400 512 200, riku.ruokolahti@reptrust.com
Antti Pennala, Reputation and Trust Analytics, leder af datateamet, +358 400 375 718, antti.pennala@reptrust.com
