T-Media Relations-blog: Fremtidens bæredygtighed
Jeg har nu arbejdet i en måned som leder for bæredygtig udvikling hos T-Media Relations Oy. Blandt andet Talouselämä og Helsingin Sanomat har skrevet om mit nye job.
For mig kulminerede den første måned Reputation&Trust T-Medias Reputation&Trust , hvor Finlands mest velrenommerede og mindst velrenommerede virksomheder blev offentliggjort. Ved arrangementet holdt jeg en tale om en strategi, der er i tråd med fremtiden.
Ansvarlighed kommer til udtryk overalt
Der stilles stadig større krav til virksomhedernes ansvarlighed. Også virksomhedernes omdømme og støtte fra interessenterne bygger i stigende grad på ansvarlig adfærd. T-Medias Reputation&Trust, der er gennemført siden 2013, med over 200.000 individuelle virksomhedsvurderinger viser, at kunder og andre interessenter i stigende grad overvejer nøje, hvilke virksomheder de ønsker at have med at gøre.
Miljøansvar og forandringer i det omgivende miljø er også tydeligt fremhævet i den finske regeringsprogram. Regeringsprogrammet indledes med følgende sætning: ”Klimaforandringer, globalisering, urbanisering, befolkningens aldring og den teknologiske udvikling forandrer Finland og verden måske hurtigere end nogensinde før.” Målet for regeringsprogrammet er at ”skabe et socialt, økonomisk og økologisk bæredygtigt samfund i Finland inden 2030”.
Tiden løber ud
Udfordringen er, at planetens grænser overskrides , for eksempel hvad angår artsudryddelse, udledning af kvælstof og fosfor, arealanvendelse og global opvarmning. Intet land har endnu opnået en høj levestandard på en økologisk bæredygtig måde. Måske kan Finland blive det første land, der gør det.
Hvad angår klimakrisen, ser det desværre ud til, at tiden er ved at løbe ud. Med den nuværende udvikling vil kulstofbudgettet være opbrugt om 8 år og 2 måneder, hvis vi ønsker at forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen og begrænse opvarmningen til 1,5 grader. Kulstofbudgettet illustreres godt af Finnwatchs tæller.
”Som det ser ud nu, vil kulbudgettet være opbrugt om 8 år og 2 måneder.”
Ifølge en vurdering fra Det Internationale Klimapanel fra 2018 må der kun udledes yderligere 420 gigaton kuldioxid til atmosfæren, hvis der med 66 procents sandsynlighed skal holdes en global opvarmning på under 1,5 grader – hvilket anses for sikkert – i forhold til førindustriel tid. Kulstofbudgettet forbruges nu med en hastighed på 1.332 ton i sekundet. På en time er der forbrugt ca. 4,8 millioner ton, og på et døgn ca. 115 millioner ton, hvilket er ca. det dobbelte af Finlands årlige udledninger. Hver eneste dag er afgørende.
Det er en uacceptabelt kort tidshorisont, og 2030 nærmer sig med hastige skridt. Et af de centrale økonomiske mål for denne regeringsperiode er, at »regeringens beslutninger skal føre Finland mod kulstofneutralitet senest i 2035«. I lyset af den nuværende klimavidenskab er selv år 2035 for sent. For slet ikke at tale om EU-målet, hvor kulstofneutralitet først skal nås i 2050.
Vi har brug for banebrydende virksomheder
Kulstofneutralitet kan ikke opnås uden indsatsen fra pionervirksomheder, der sætter skub i og muliggør politisk beslutningstagning. Klimatiltag betyder ikke, at man skal give afkald på noget eller leve dårligere. Tværtimod. Pionervirksomhederne er markedsvindere, der får lov til at udarbejde nye spilleregler. Hvis vi ikke får sat skub i tingene, vil vi naturligvis bevæge os stadig stærkere væk fra en kulstofneutral cirkulær økonomi og hen imod en forbudsøkonomi. Derefter kan der også være forringelser i vente. Eller i det mindste så drastiske politiske tiltag, at virksomheder og enkeltpersoner ikke længere kan tilpasse sig forandringen, og at der ud over klimakrisen også venter en krise for demokratiet og det økonomiske system.
Ansvarlighed i en tid præget af klimakrisen indebærer, at man ud over det interne ansvarlighedsarbejde også udfører eksternt påvirkningsarbejde. Set fra virksomhedens perspektiv betyder det, at man ud over at beregne og minimere sit eget CO2-aftryk bør overveje, hvordan man kan øge sit maksimale økologiske aftryk, dvs. skabe en positiv miljøpåvirkning med sine egne tjenester eller produkter. Eller det kan betyde, at når udledningen er minimeret og resten kompenseret, udføres der aktivt påvirkningsarbejde for at få de samfundsmæssige strukturer til at støtte ansvarlig virksomhedsførelse endnu stærkere. Nu er det ikke tid til at modsætte sig. Nu er det tid til at sætte fart på.
”Investorer forventer i stigende grad, at bæredygtighed er en integreret del af den strategiske forretningsdrift.”
At overholde lovkravene lever ikke længere op til interessenternes forventninger til ansvarlig forretningsførelse. Investorer forventer i stigende grad, at ansvarlighed er en integreret del af den strategiske forretning. Ægte lederskab handler om at være en pioner og trendsætter i branchen samt skaber af nye markeder og økosystemer.
Som det hedder i Finlands regeringsprogram: »Verden i 2020’erne har brug for pionerer. Et økologisk bæredygtigt Finland viser vejen i bekæmpelsen af klimaforandringer og sikringen af biodiversiteten. Som pioner kan Finland spille en rolle, der er større end landets størrelse, i løsningen af denne fælles udfordring for menneskeheden. Dette åbner nye muligheder for finsk forskning, ekspertise, innovation og virksomheder. Anvendelsen af naturressourcer skal afstemmes efter målene for bæredygtig udvikling.”
Ansvarlighedens horisont rykker længere væk
En yderligere udfordring er, at horisonten for bæredygtighed rykker stadig længere væk. Den tærskel, man skal overskride for at være en anerkendt samfundsaktør, bliver stadig højere.
s ambitiøse
ansvarlighedstiltag for to år siden virker i dag udvandet. For interessenterne er det ikke nok, at emballagen er mere miljøvenlig end før, hvis produktet indeni er skadeligt for miljøet.
Der offentliggøres dagligt eksempler på ambitiøse tiltag inden for bæredygtighed. I løbet af min første måned hos T-Media er der mange nyhedsartikler, der har gjort indtryk på mig. En svensk avis besluttede at forbyde annoncer fra fossile virksomheder på sine sider. I Australien ønsker en stor gruppe ingeniører ikke at arbejde på fossile projekter. Restaurationerne ved Helsingfors Universitet (UniCafe) besluttede at stoppe med at servere oksekød. Honda besluttede at opgive produktionen af fossile biler i Europa inden 2022, og et firma inden for programmeringsbranchen tilbyder sine medarbejdere en personalegode i form af kompensation for klimautslip ved at plante skov.
En enkelt ambitiøs handling er dog ikke nok. Ansvarlighed skal være en integreret del af den daglige forretningsdrift. Selvom man udfører gode og konkrete enkeltstående handlinger og kommunikerer aktivt om dem, kan forskellige interessenter, såsom miljøorganisationer, journalister eller investorer, fokusere på virksomhedens øvrige grundlæggende aktiviteter, hvis disse i sig selv ikke lever op til de nuværende forventninger til ansvarlighed.
Opskriften på succes i en tid præget af klimakrisen
For at citere Greta Thunberg: Vi har ikke brug for håb. Vi har brug for konkrete handlinger. Håbet er overalt, når vi går i gang. Når vi står over for en stor udfordring, er et positivt budskab vigtigt. I stedet for at konstatere, at alt går ad helvede til, tror jeg på det, som min 5-årige datter har skrevet på sit demonstrationsskilt. Hun har ønsket at skrive teksten: ”I er alle sammen dejlige”.
Det er ikke de ting, du gør en gang imellem, der er afgørende for succes. Det er de ting, du gør regelmæssigt, der tæller. De eneste virksomheder, der aldrig fejler, er dem, der aldrig forsøger noget. For at lykkes med ansvarlighed kræves der i sidste ende overraskende lidt færdigheder og viden. Der kræves langt mere vilje og entusiasme, altså motivation. Mest af alt kræves der dog skamløs handling og aktivitet. Det vil sige, at man tør at prøve og accepterer, at det ikke altid går helt efter planen. De eneste mennesker, der aldrig fejler, er dem, der aldrig prøver noget. Som Franklin D. Roosevelt har sagt: Det eneste, vi skal frygte, er frygten selv.
”Det, der dog er mest brug for, er at handle og gøre noget uden skam.”
I løbet af den første måned i mit nye job har jeg allerede været med i mange forskellige projekter. Det er givende at sætte skub i store virksomheders og organisationers arbejde med bæredygtighed. Samtidig er jeg overrasket over, hvor langt mange virksomheder allerede er nået i deres bæredygtighedsarbejde. På den anden side er der desværre mange, der stadig hænger fast i fortiden. I en tid præget af klimakrisen er det nødvendigt, at alle handler hurtigt. Personligt ønsker jeg at hjælpe både de, der går forrest, og dem, der kæmper for at indhente forsinkelsen. Hvis vi ikke lykkes sammen, taber vi alle. Vi mister vores fælles levedygtige planet.
Leo Stranius
Leder for en bæredygtig fremtid
T-Media Relations
+358 40 754 7371
leo.stranius@reptrust-staging.fi-p.seravo.com
