T-Media Relations-blog: Fremtidens bæredygtighed

 

Jeg har nu arbejdet i en måned som direktør for bæredygtig udvikling hos T-Media Relations Oy. Blandt andet Talouselämä og Helsingin Sanomat har skrevet om mit nye job.

For mig kulminerede den første måned Reputation&Trust T-Medias Reputation&Trust , hvor Finlands virksomheder med det bedste og dårligste omdømme blev offentliggjort. Ved arrangementet holdt jeg en tale om en strategi, der er i tråd med fremtiden.

Ansvarlighed kommer til udtryk overalt

 

Der stilles stadig større krav til virksomhedernes ansvarlighed. Også virksomhedernes omdømme og støtte fra interessenterne bygger i stigende grad på ansvarlig adfærd. De over 200.000 individuelle virksomhedsvurderinger Reputation&Trust T-Medias Reputation&Trust, der er gennemført siden 2013, viser, at kunder og andre interessenter i stigende grad overvejer nøje, hvilke virksomheder de ønsker at have med at gøre.

Miljøansvar og forandringer i det omgivende miljø er også tydeligt fremhævet i det finske regeringsprogram. Regeringsprogrammet indledes med følgende sætning: »Klimaforandringer, globalisering, urbanisering, befolkningens aldring og den teknologiske udvikling forandrer Finland og verden måske hurtigere end nogensinde før.« Målet med regeringsprogrammet er »at gøre Finland til et samfund med social, økonomisk og økologisk bæredygtig udvikling inden 2030«.

Tiden løber ud

 

Udfordringen er, at planetens grænser overskrides , for eksempel med hensyn til artsudryddelse, kvælstof- og fosforudledninger, arealanvendelse og global opvarmning. Intet land har endnu opnået en høj levestandard på en økologisk bæredygtig måde. Måske kan Finland blive det første land, der gør det.

Hvad angår klimakrisen, ser det desværre ud til, at tiden er ved at løbe ud. Med den nuværende udvikling vil kulstofbudgettet være opbrugt om 8 år og 2 måneder, hvis vi ønsker at forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen og begrænse opvarmningen til 1,5 grader. Finnwatchs tæller illustrerer kulstofbudgettet meget godt.

»Med den nuværende udvikling vil kulbudgettet være opbrugt om 8 år og 2 måneder.«

Ifølge en vurdering fra Det Internationale Klimapanel fra 2018 kan der kun udledes yderligere 420 gigatons kuldioxid til atmosfæren, hvis den globale opvarmning med en sandsynlighed på 66 procent skal holdes under det niveau på 1,5 grader, der anses for sikkert i forhold til den præindustrielle tid. Kulstofbudgettet forbruges nu med en hastighed på 1 332 ton pr. sekund. På en time er der forbrugt ca. 4,8 millioner ton, og på et døgn ca. 115 millioner ton, hvilket svarer til cirka det dobbelte af Finlands årlige udledninger. Hver eneste dag er afgørende.

Det er en uacceptabelt kort tidshorisont, og året 2030 nærmer sig hurtigt. Et af de centrale økonomisk-politiske mål for denne regeringsperiode er, at »regeringens beslutninger skal føre Finland mod kulstofneutralitet senest i 2035«. I lyset af den nuværende klimavidenskab er selv år 2035 for sent. For slet ikke at tale om EU-målet, hvor kulstofneutralitet først skal nås i 2050.

Vi har brug for banebrydende virksomheder

 

Kulstofneutralitet kan ikke opnås uden indsatsen fra pionervirksomheder, der sætter skub i og muliggør politisk beslutningstagning. Klimatiltag betyder ikke, at man skal give afkald på noget eller leve dårligere. Tværtimod. Pionervirksomhederne er markedsvindere, der får lov til at udforme de nye spilleregler. Men hvis vi ikke får sat skub i udviklingen, vil vi bevæge os stadig stærkere væk fra en kulstofneutral cirkulær økonomi og i retning af en forbudsøkonomi. I så fald kan der også vente os en forringelse af levestandarden. Eller i det mindste så drastiske politiske tiltag, at virksomheder og enkeltpersoner ikke længere kan tilpasse sig forandringen, og at vi ud over klimakrisen også står over for en krise i demokratiet og det økonomiske system.

Ansvarlighed i en tid præget af klimakrisen indebærer, at man ud over det interne ansvarlighedsarbejde også udfører eksternt påvirkningsarbejde. Set fra virksomhedens perspektiv betyder det, at man ud over at beregne og minimere sit eget CO₂-aftryk bør overveje, hvordan man kan øge sit maksimale økologiske aftryk, dvs. skabe en positiv miljøpåvirkning gennem sine egne tjenester eller produkter. Eller det kan betyde, at når udledningerne er blevet minimeret og resten kompenseret, udføres der aktivt påvirkningsarbejde for at få de samfundsmæssige strukturer til at støtte ansvarlig virksomhedsførelse endnu stærkere. Nu er det ikke tid til at modsætte sig. Nu er det tid til at sætte fart på.

»Investorer forventer i stigende grad, at ansvarlighed er en integreret del af den strategiske forretningsdrift.«

At opfylde lovgivningens krav lever ikke længere op til interessenternes forventninger til ansvarlig virksomhedsførelse. Investorer forventer i stigende grad, at ansvarlighed er en integreret del af den strategiske forretningsdrift. Ægte lederskab handler om at være en pioner og trendsætter inden for branchen samt skaber af nye markeder og økosystemer.

Som det fremgår af det finske regeringsprogram: »Verden i 2020’erne har brug for pionerer. Et økologisk bæredygtigt Finland viser vejen i bekæmpelsen af klimaforandringerne og beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed. Som pioner kan Finland spille en rolle, der er større end landets størrelse, i løsningen af denne fælles udfordring for menneskeheden. Dette åbner nye muligheder for finsk forskning, ekspertise, innovation og virksomheder. Anvendelsen af naturressourcer skal afstemmes efter målene for bæredygtig udvikling.“

Ansvarlighedens horisont rykker længere væk

 

En anden udfordring er, at horisonten for ansvarlighed rykker stadig længere væk. Den tærskel, man skal overskride for at være en anerkendt samfundsaktør, bliver stadig højere.
s ambitiøse ansvarlighedstiltag for to år siden virker i dag ret tamt. For interessenterne er det ikke nok, at emballagen er mere miljøvenlig end før, hvis produktet indeni er skadeligt for miljøet.

Der offentliggøres dagligt eksempler på ambitiøse tiltag inden for bæredygtighed. I løbet af min første måned hos T-Media er der mange nyhedsartikler, der har gjort indtryk på mig. En svensk avis besluttede at forbyde annoncer fra fossile virksomheder på sine sider. I Australien ønsker en stor gruppe ingeniører ikke at arbejde på fossile projekter. Restaurationerne ved Helsingfors Universitet (UniCafe) besluttede at stoppe med at servere oksekød. Honda besluttede at indstille produktionen af biler med fossile brændstoffer i Europa inden 2022, og et firma inden for programmeringsbranchen tilbyder sine medarbejdere som en personalegode at kompensere for deres klimautslip ved at plante skov.

En enkelt ambitiøs handling er dog ikke nok. Ansvarlighed skal være en integreret del af den daglige forretningsdrift. Selv om man gennemfører gode og konkrete enkeltstående tiltag og aktivt kommunikerer om dem, kan forskellige interessenter, såsom miljøorganisationer, journalister eller investorer, rette opmærksomheden mod virksomhedens øvrige grundlæggende aktiviteter, hvis disse i sig selv ikke lever op til de nuværende forventninger til ansvarlighed.

Opskriften på succes i en tid præget af klimakrisen

 

For at citere Greta Thunberg: Vi har ikke brug for håb. Vi har brug for konkrete handlinger. Der er håb overalt, når vi går i gang. Når vi står over for en stor udfordring, er et positivt budskab vigtigt. I stedet for at konstatere, at alt går ad helvede til, tror jeg på det, som mit 5-årige barn har skrevet på sit demonstrationsskilt. Han har ønsket at skrive følgende tekst på det: »I er alle sammen dejlige«.

Det, der er afgørende for succes, er ikke de ting, du gør en gang imellem. Det, der er vigtigt, er de ting, du gør regelmæssigt. De eneste virksomheder, der aldrig fejler, er dem, der aldrig forsøger noget. For at lykkes med ansvarlighedsarbejde kræves der i sidste ende overraskende lidt færdighed og viden. Der kræves langt mere vilje og entusiasme, altså motivation. Mest af alt kræves der dog skamløs handling og aktivitet. Det vil sige, at man tør at prøve og accepterer, at det ikke altid går helt efter planen. De eneste mennesker, der aldrig fejler, er dem, der aldrig prøver noget. Som Franklin D. Roosevelt har sagt: Det eneste, vi skal frygte, er frygten selv.

»Det, der dog er mest brug for, er skamløs handling og aktivitet.«

I løbet af den første måned i mit nye job har jeg allerede været med i mange projekter. Det er givende at sætte skub i store virksomheders og organisationers arbejde med bæredygtighed. Samtidig er jeg overrasket over, hvor langt mange virksomheder allerede er nået i deres arbejde med bæredygtighed. På den anden side er der desværre alt for mange, der stadig hænger fast i fortiden. I en tid præget af klimakrisen er det nødvendigt, at alle handler hurtigt. Personligt ønsker jeg at hjælpe både de, der går forrest, og dem, der kæmper for at indhente forsinkelsen. Hvis vi ikke lykkes sammen, taber vi alle. Vi mister vores fælles levedygtige planet.

 


Leo Stranius
Leder for en bæredygtig fremtid
T-Media Relations
+358 40 754 7371
leo.stranius@reptrust-staging.fi-p.seravo.com

Lignende indlæg