Velfærdsområdernes omdømme er dårligt – alligevel benytter beboerne gerne tjenesterne
I undersøgelsen Reputation&Trust om velfærdsområder, som er gennemført af T-Media, er Eloisa i Syd-Savo det velfærdsområde med det bedste omdømme. Undersøgelsen kortlagde alle 21 velfærdsområders omdømme og opbakning fra interessenter blandt områdernes egne beboere.
T-Media gennemførte en undersøgelse af velfærdsområdernes omdømme i august 2024. I alt deltog 4 371 respondenter i undersøgelsen. Det område, der havde det bedste omdømme, var Etelä-Savo-velfærdsområdet, Eloisa. Kymenlaakso- og Pohjois-Karjala-velfærdsområderne oplevede den største fremgang i omdømme i forhold til sidste år.
– Velfærdsområderne er fast besluttet på at styrke deres omdømme og den tillid, de nyder blandt områdets beboere. »Det er dejligt at se, hvordan nogle af velfærdsområderne har formået at opnå så markante stigninger i omdømmekaraktererne,« siger Nina Laakso, ph.d. og seniorkonsulent hos T-Media, der har stået for undersøgelsen.
Det gennemsnitlige omdømme for velfærdsområderne ligger på et lavt niveau. Samtidig er der en markant statistisk sammenhæng mellem velfærdsområdernes omdømme og de lokale beboeres adfærd og holdning til velfærdsområderne.
– Det gennemsnitlige omdømme for velfærdsområderne er faldet i forhold til sidste års resultat. Samtidig er forskellene i omdømme mellem dem dog blevet mindre, og velfærdsområderne udgør nu en mere ensartet helhed, når man ser på omdømmekaraktererne, vurderer Laakso.
Beboernes vurderinger steg mest markant, hvad angår arbejdsgiveromdømmet inden for velfærdsområderne.
– Det er en vigtig og positiv udvikling, da velfærdsområderne kæmper med at skaffe arbejdskraft, siger Laakso. Det er velfærdsområdet i Nordkarelien, Siun sote, der har forbedret sit image som arbejdsgiver mest.
anseende delområder var det delområderne økonomi og ledelse, der i gennemsnit faldt mest.
– Vi har bemærket, at velfærdsområdernes omdømme afhænger af, hvordan områdets anliggender behandles i de lokale medier. Især i forbindelse med faldende omdømmescores kan man se, at de lokale medier i vid udstrækning har dækket den administrative virksomhed og beslutningstagningen i velfærdsområdet – og ofte fra et ret kritisk perspektiv, vurderer Laakso.
anseende er det produkterne og tjenesterne, der har den største indflydelse på beboernes holdning til velfærdsområderne. Det økonomiske indtryk har ikke særlig stor indflydelse på beboernes adfærd.
– Det forværrede økonomiske image har helt sikkert også haft indflydelse på faldet i det samlede gennemsnit for resultaterne i de velstående områder, siger Laakso.
Det er brugen af tjenesterne og finansieringen heraf via skatteindtægter, der nyder den største opbakning blandt indbyggerne
Velfærdsområderne, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af social- og sundhedstjenester samt redningstjenester, påbegyndte deres virksomhed i begyndelsen af 2023. Indtil da havde kommunerne været ansvarlige for disse opgaver. Indbyggerne i velfærdsområderne angiver i gennemsnit, at de gerne benytter sig af velfærdsområdernes tjenester og støtter dem med skattepenge.
– Det er et positivt tegn for velfærdsområderne. Deres arbejde og de tjenester, de leverer, bliver værdsat, siger Nina Laakso.
– Når man ser på aldersgrupperne, er den mest kritiske aldersgruppe de 45–54-årige. Denne aldersgruppe betaler også mest i indkomstskat og bidrager dermed i væsentlig grad til finansieringen af velfærdsområderne. Det er de 15–24-årige, der vurderer velfærdsområdernes omdømme mest positivt, siger Antti Pennala, dataanalytiker hos T-Media.
Sådan undersøger vi
Formålet Reputation&Trust af velfærdsområderne var at kortlægge alle 21 velfærdsområders omdømme blandt indbyggerne. Dataindsamlingen til undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema i august 2024.
Organisationerne blev vurderet ved hjælp af T-Medias Reputation&Trust, hvor organisationens omdømmepoint udgøres af gennemsnittet af otte forskellige delområder. Disse områder er virksomhedens ledelse, økonomi, lederskab, innovation, interaktion, produkter og tjenester, arbejdsplads og ansvarlighed.
I undersøgelsen blev der anvendt en femtrins vurderingsskala (1–5). 4 371 finner deltog i undersøgelsen. Målgruppen for undersøgelsen var indbyggere i alderen 15–74 år i hvert velfærdsområde.
Yderligere oplysninger:
Nina Laakso, seniorrådgiver, T-Media
+358 400 808 940
nina.laakso@reptrust-staging.fi-p.seravo.com
Antti Pennala, dataanalytiker, T-Media
+358 400 375 718
antti.pennala@reptrust-staging.fi-p.seravo.com
