Køn har stor indflydelse på unges valg af erhverv
Dette indlæg findes i øjeblikket på finsk. Se det oprindelige indlæg her.Køn har stor indflydelse på unges interesse for forskellige brancher. Dette fremgår af undersøgelsen »Når skolen slutter – Unges fremtidsrapport 2017«, udført af T-Media, som belyser unges fremtidsplaner og tanker om arbejdslivet.
Ungdommer i mellemskole- og gymnasiealderen har meget traditionelle forestillinger om, hvilke brancher der er mest attraktive. Pigerne er mest interesserede i sundhedssektoren, mens drengene er mest interesserede i teknologiindustrien.
Traditionelle holdninger kommer også til udtryk i form af forestillinger om kønnenes evner: 51 procent af eleverne i de ældre klasser mener for eksempel, at piger er bedre end drenge i modersmålet, mens det tilsvarende tal for drengene kun er 4 procent. Derudover anses piger for at være bedre i kreative fag og sprog, mens drenge anses for at være bedre i idræt, naturvidenskab, historie og matematik. Hvad angår personlighedstræk, forbinder 49 procent af eleverne i de øverste klasser selvtillid med drenge, mens kun 7 procent forbinder det med piger.
Unge støtter sig i stigende grad til deres forældre, når de skal træffe livets vigtigste beslutninger
Elever i de ældre skoleklasser stoler i stigende grad på deres forældre, slægtninge og venner, når de skal træffe valg om fremtiden. Den nærmeste omgangskreds’ betydning som informationskilde er steget markant i løbet af de seneste to år, med i alt 6 procentpoint.
76 procent af eleverne i mellemskolen og 78 procent af gymnasieeleverne siger, at de værdsætter deres forældres præstationer i arbejdslivet. Det ser ud til, at forældrenes konkrete handlinger og de valg, de har truffet i arbejdslivet, har langt større indflydelse på de unge end den abstrakte snak om erhvervsvalg.
– Støtte fra familie og venner i forbindelse med valg er værdifuld for unge, men forældrenes opfattelse af arbejdslivet kan for eksempel være forældet, og i så fald kan den gøre mere skade end gavn. Unge har brug for opmuntring og rollemodeller fra det virkelige liv for at turde træffe deres egne valg, påpeger Liisa Tenhunen-Ruotsalainen, direktør for det økonomiske informationsbureau TAT.
Vejledning i at finde sin egen vej allerede for elever i 6. klasse
Blandt pigerne i ungdomsskolen føler kun 30 procent, og blandt drengene 41 procent, at de har fået tilstrækkelig vejledning i deres karrierevalg i løbet af ungdomsskolen. Behovet for vejledning er særligt udtalt blandt 8.-klasseselever: mens halvdelen af alle elever i de øverste klasser ønsker mere viden om arbejdslivet, er det tilsvarende tal blandt 8.-klasseselever 61 procent.
– De unge føler, at de i løbet af grundskolen får tilstrækkelig information om videregående uddannelser og ansøgning til disse, fordi de unge så at sige bliver vejledt fra skole til skole. Samtidig er det dog bekymrende, at eksemplerne fra arbejdslivet forbliver vage. Ud over studievejlederne er det vigtigt, at hele lærerkollegiet deltager i vejledningen af de unge, opfordrer Tenhunen-Ruotsalainen.
Hos gymnasieelever kommer behovet for vejledning til udtryk i form af en interesse for at tage et sabbatår efter afsluttet gymnasieuddannelse. Hele 29 procent af gymnasieeleverne vurderer, at de vil tage et sabbatår efter endt gymnasieuddannelse. Især gymnasiepiger planlægger at undlade at søge ind på videregående uddannelser; 38 procent af dem er interesserede i et sabbatår.
– Det ser ud til, at ansøgningerne til videregående studier udskydes til fordel for et sabbatår. Dette kan skyldes flere årsager, for eksempel udmattelse som følge af gymnasieuddannelsen eller taktiske overvejelser i forbindelse med kvoterne for førstegangssøgende, hvor den unge sætter sig et interessant studieplads som mål og undgår at ende på sekundære valgmuligheder, konstaterer Tenhunen-Ruotsalainen.
– For de unges videre forløb er det afgørende, at deres egen vej og de næste milepæle begynder at tegne sig så tidligt som muligt. Derfor er der i gymnasietiden behov for endnu mere viden og erfaringer fra arbejdslivet.
Dataindsamlingen til undersøgelsen »Når skolen slutter« fandt sted i slutningen af februar og begyndelsen af marts 2017. I alt besvarede over 7 700 unge spørgsmålene, hvoraf 3 765 gik i mellemskolen og 3 946 i gymnasiet. Undersøgelsen blev gennemført af forsknings- og kommunikationsvirksomheden T-Media Oy på opdrag fra TAT.
Læs mere: www.kunkoululoppuu.fi/tutkimus
Kontakt
Direktør Liisa Tenhunen-Ruotsalainen
Det Økonomiske Informationsbureau TAT
tlf. 040 545 2198
liisa.tenhunen-ruotsalainen(a)tat.fi
Forskningschef Reeta Sutinen
T-Media Oy
tlf. 040 511 9936
reeta.sutinen(a)t-media.fi
Branchespecifikke resultater og undersøgelse af universiteternes tiltrækningskraft:
Ansvarlig producent Vesa Vilenius
T-Media Oy
tlf. 050 560 8488
vesa.vilenius(a)t-media.fi
Det økonomiske informationsbureau TAT er et kommunikationshus, der fungerer som en bro mellem virksomheder og fremtidens talenter. TAT omfatter også Yrityskylä og projektet »De unge generationer i erhvervslivet«.
