Tampere er Finlands mest attraktive by
Coronatiden har ændret folks opfattelse af og ønsker til deres eget boligmiljø . De vigtigste faktorer for byernes tiltrækningskraft er boligområdets , samt fællesskabet. De mest attraktive byer i Finland byer er Tampere og Kuopio. Blandt de ti største byer får også Jyväskylä, Turku, Oulu og Espoo gode karakterer.
I T-Medias undersøgelse »Tiltrækningskraft & Indflydelse« blev potentielle beboeres synspunkter om de ti største byers tiltrækningskraft i Finland undersøgt. Selvom der er tydelige forskelle i vurderingerne af de undersøgte byer, får byerne i gennemsnit de bedste vurderinger for deres beliggenhed, de tjenester, de tilbyder, samt områdets livskraft.
Tampere skiller sig positivt ud blandt de ti største byer: byen ligger på førstepladsen både med hensyn til tiltrækningskraft og omdømme. Tampere og de øvrige undersøgte byers omdømme blev vurderet ved hjælp af Vetovoima&Vaikutus-modellen samt Reputation&Trust, hvor man blandt andet måler byens forvaltnings effektivitet og omdømme som arbejdsgiver.
Tiltrækning og tillid skal fortjenes
Tampere er et mønstereksempel på en by, hvor man i lang tid har arbejdet med de forskellige aspekter af byens tiltrækningskraft og omdømme. Byen er den eneste, der får en fremragende bedømmelse inden for kategorien »livskraft«, hvor der er tale om et voksende økonomisk område, hvor virksomhederne trives.
– Kernen i vores succes er det gode samarbejde med virksomhederne, erhvervslivet og de videregående uddannelsesinstitutioner i vores region. Den største aldersgruppe blandt vores indbyggere er de 24-årige, som er drivkraften bag kompetence, innovation og udvikling. Vi kan selvfølgelig ikke opnå førstepladsen alene med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, men vi har brug for kultur, oplevelser og velfungerende tjenester samt investeringer til støtte for trivsel og vækst. Vi får bred ros for denne evne til at træffe beslutninger og forbedre livet for indbyggerne i Tampere, siger Tampere borgmester Lauri Lyly.
Kuopios borgmester Jarmo Pirhonen understreger derimod, at man ikke får noget for ingenting. Først skal byens tiltrækningsfaktorer, styrker og svagheder kortlægges. Når det er gjort, kræver det en stor indsats med systematisk arbejde.
– I sidste ende handler det også om den vilje, der ligger bag byens udvikling. En høj beboertilfredshed skaber et solidt fundament for en positiv spiral, der stråler udad. Vi har formået at skabe en positiv atmosfære, hvor byens beslutningstagere og resten af organisationen har en andel i æren, siger Pirhonen.
Universitetsbyer er attraktive
I undersøgelsen »Tiltrækningskraft & Indflydelse« får de typiske universitetsbyer – Tampere, Kuopio, Jyväskylä, Turku, Oulu og Espoo – alle en god karakter for deres tiltrækningskraft.

Resultaterne kan til dels betragtes som overraskende. Helsinki ender på sidstepladsen i den samlede vurdering af de ti største byers tiltrækningskraft, selvom byen sammen med Tampere får den bedste vurdering for sin beliggenhed.
– Dette kan til dels forklares med to faktorer, hvor Helsinki klarer sig dårligt: omkostningsstrukturen og respondenterne syn på miljøet. I sig selv er det interessant, at nabobyen Espoo får en god bedømmelse netop på miljøområdet. Respondenterne oplever Espoo som et sikkert og behageligt sted at bo, siger Kari Väisänen fra T-Media, der står for undersøgelsen.
Sådan blev undersøgelsen gennemført
Resultaterne bygger på en undersøgelse med titlen »Tiltrækningskraft & Indflydelse«,undersøgelse, der kortlagde de ti største byer i Finland målt på indbyggertal især blandt potentielle beboere. 1 696 finner deltog i undersøgelsen deltog 1 696 finner. Undersøgelsens målgruppe var finner i alderen 15–65 år , med undtagelse af Åland. I T-Medias undersøgelsesmodel for tiltrækningskraft og indflydelse beregnes byens tiltrækningskraft udgøres af gennemsnittet af seks forskellige områder: livskraft, fællesskab, miljø, beliggenhed, tjenester og omkostningsstruktur.
Yderligere oplysninger:
Kari Väisänen, Seniorrådgiver, T-Media
+358 400 138767
(Foto: Laura Vanzo)
