Nina Laakso: Borgerne kræver større åbenhed og bedre ledelse i de finske idrætsforeningers arbejde
Reputation&Trust -Medias Reputation&Trust blev der kortlagt finnernes opfattelse af og holdning til de vigtigste sportsorganisationer. De undersøgte sportsorganisationers omdømme varierede fra godt til dårligt, skriver T-Medias seniorrådgiver Nina Laakso.
T-Median Reputation&Trust Undersøgelsen af organisationsfeltet i 2022 blev igen gennemført i efteråret. Denne gang blev der i større omfang end tidligere også set på finske sportsorganisationers troværdighed og omdømme blandt den brede offentlighed. Tre organisationer, der dækker hele den finske sportsverden, blev udvalgt til undersøgelsen: Det Finske Olympiske Komité, Det Finske Paralympiske Komité samt Det Finske Center for Sportsetik (SUEK).
Blandt idrætsforbundene blev de fem forbund, der modtog mest statsstøtte i 2022, udvalgt til undersøgelsen: Det Finske Fodboldforbund, Det Finske Gymnastikforbund, Det Finske Ishockeyforbund, Det Finske Floorballforbund og Det Finske Idrætsforbund.
De undersøgte idrætsorganisationers omdømme varierede mellem godt og dårligt, men ingen opnåede et fremragende omdømme. Blandt organisationer, der dækker hele idrætsområdet, havde Paralympiske Komité et godt omdømme (3,65), SUEK ry et middelmådigt omdømme (3,26) og Olympiske Komité et dårligt omdømme (2,90).
Sportsforeningernes omdømme varierede mellem godt og middelmådigt. Den forening, der fik det bedste omdømme, var Floorballforeningen (3,59). Vores analyser af sportsorganisationerne er baseret på over 1600 validerede vurderinger af organisationerne, som er afgivet af borgerne.
Sportsorganisationernes omdømme blev målt Reputation&Trust T-Medias Reputation&Trust , hvor omdømmet vurderes ud fra otte faktorer: administration, økonomi, ledelse, innovation, interaktion, produkter og tjenester, arbejdsplads og ansvarlighed. Resultaterne af dataanalysen blev suppleret med åbne svar.
Undersøgelsen viser, at ansvarlighed og lederskab har en betydelig indflydelse på den brede offentligheds holdning til sportsorganisationer. I vores undersøgelser af erhvervslivet har vi også konstateret, at der stilles langt større krav til aktørerne inden for ansvarlighed og lederskab end tidligere. I løbet af det seneste år er ansvarlighed bredt set steget til at være blandt de mest betydningsfulde områder i vores øvrige undersøgelser.
Når man ser på sportsforeningernes resultater, kan man se, at det er inden for områderne fornyelse og administration, at de får de laveste karakterer. Effektanalyser viser, at netop disse temaer har stor indflydelse på borgernes tillid til sportsforeningerne. Dette betyder, at en ændring af omdømmet på disse områder har en betydelig indflydelse på interessenternes adfærd.
En betydelig del af finnerne er på den ene eller anden måde en del af idrætsmiljøet – enten gennem et klubmedlemskab eller en anden rolle. Idrætsledere skal forstå, at borgernes opfattelse af idrætsorganisationernes omdømme og især af åbenhed i ledelsen samt fornyelse af aktiviteterne har stor indflydelse på tilliden. Dette er meget relevant information for idrætsmiljøet. Garantien for idrætsgrenens levedygtighed er, at der er tillid til aktiviteterne, hvilket tiltrækker motionister og nye konkurrencedeltagere samt støtte fra deres nærmeste gennem klubkontingenter og frivilligt arbejde.
Omdømmet for organisationer, der dækker hele sportsverdenen, varierede meget
I Paralympiske Komités arbejde kan sporten betragtes som et stærkt værdigrundlag, hvilket afspejles i et image som en ansvarlig organisation. På baggrund heraf nyder Paralympiske Komité stor anseelse blandt den brede offentlighed.
Den brede offentlighed anser SUEKs omdømme for at være på et rimeligt niveau. Af de åbne svar fra undersøgelsens respondenter fremgår det, at næsten halvdelen mente, at SUEK kunne forbedre sit omdømme ved at give mere information om sine aktiviteter, øge den åbne kommunikation samt gennemføre en mere gennemsigtig og aktiv interaktion. Vores dataanalyse viser, at åbenhed og interaktion i SUEKs aktiviteter har en betydelig indflydelse.
Den brede offentlighed vurderer, at Olympisk Komité har det dårligste omdømme. Især hvad angår Olympisk Komité blev ledelse og administration anset for at kræve en markant forbedring. Også omdømmet som arbejdsgiver kræver tydelige forbedringstiltag, da det fik den næstdårligste bedømmelse blandt omdømmeprofilerne.
Selvom Olympiakomiteens omdømme i undersøgelsen lå på et lavt niveau, kan man allerede nu se, at den nye administrerende direktør, der tiltrådte i sommer, har taget fat på opgaven og med en anderledes ledelsesstil har skabt et klart mere aktivt og samfundsmæssigt indflydelsesrigt image.
Sportsorganisationer skal i deres arbejde leve op til borgernes tillid
I 2024 vil idrætsorganisationerne overgå fra at være omfattet af loven om fordeling af indtægter fra væddemål til at modtage finansiering via det generelle statsbudget. Der er derfor gode grunde til at stille krav om endnu større åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed i driften samt god og kompetent ledelse.
Sportsorganisationers virke kan meget vel sammenlignes med eksempelvis statslige aktører, som også modtager offentlig finansiering, og derfor stilles der meget høje etiske og moralske krav til deres ledelse og ansvarlige drift.
Som undersøgelsen viser, skal idrætsorganisationerne i deres arbejde leve op til borgernes tillid. I idrætten skal man forstå, at man gennem en mere åben og gennemsigtig kommunikation om aktiviteterne kan øge borgernes tillid til egne aktiviteter samt opnå en stærkere legitimitet for offentligt finansierede aktiviteter.
Sådan undersøger vi
I forbindelse med Reputation&Trust -undersøgelsen af organisationer og forbund blev finske organisationers omdømme blandt den brede offentlighed undersøgt. Blandt sportsorganisationerne blev der udvalgt tre såkaldte serviceorganisationer, der dækker hele den finske sportsverden, samt de fem sportsforbund, der modtog mest statsstøtte i 2022.
Sportsorganisationernes omdømme blev målt Reputation&Trust , hvor omdømmet vurderes ud fra otte faktorer: administration, økonomi, ledelse, innovation, interaktion, produkter og tjenester, arbejdsplads og ansvarlighed.
Dataindsamlingen til undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema i perioden 30.8.–19.9.2022. I alt deltog 3 496 finner i undersøgelsen. Undersøgelsens målgruppe var finnere i alderen 15–65 år på landsplan (eksklusive Åland). Stikprøven er vægtet, så den er repræsentativ for befolkningen med hensyn til køn, alder og bopælsområde. Den statistiske fejlmargin for hele datamaterialet er højst ca. 0,XX procentpoint i hver retning.
Yderligere oplysninger om undersøgelsen
Nina Laakso, seniorrådgiver, T-Media Oy
+358 400 808 940
nina.laakso@reptrust-staging.fi-p.seravo.com
Harri Leinikka, administrerende direktør, T-Media Oy
+358 40 505 5001
harri.leinikka@reptrust-staging.fi-p.seravo.com
Tekst: Nina Laakso
