Riku Ruokolahti: Omdømme, dataanalyse og beslutningstagning
»Undskyld, men er alle disse anseende , i virkeligheden lige så vigtige og betydningsfulde?«
anseende er i sig selv ikke tilstrækkeligt som redskab til beslutningstagning
I det foregående kapitel blev der lagt vægt på betydningen anseende i ledelsessammenhæng. Formålet med kapitlet var at skildre ledelsesudfordringerne og de tilhørende løsninger gennem en historie, som læseren kan genkende sig i. Konklusionen kunne f.eks. sammenfattes således: Et fælles mål forudsætter et fælles overblik over situationen. At være på samme kort skaber forudsætningerne for at handle i fællesskab.
I dette kapitel behandler vi kort dataanalysens rolle i beslutningsprocessen. Det faktum, at vi befinder os på det samme kort, fortæller nemlig ikke i sig selv, hvilken rute vi bør følge. anseende i sig selv er ikke nok til at understøtte beslutningstagningen. anseende målte anseende bør man også have et ret detaljeret kendskab til dens mekanismer og virkning.
Men hvorfor går vi kun kort ind på et så interessant emne? Fordi vi nu befinder os i et område, der kommer ubehageligt tæt på kernen i T-Medias forretning: målingernes præcise indhold, dataanalyse og de tilhørende metoder. Disse emner kan vi ikke behandle i en sådan offentligt tilgængelig dokumentation.
Hvad betyder »Evidence Based Reputation Advisory«?
Lad os vende tilbage anseende Jätti Yhtiö Oyj’s anseende . Den anseende modellering anseende virksomhedens anseende er i sig selv meget klar, og den gav anledning til en yderst interessant og åben diskussion om årsager og konsekvenser. Som et resultat af den mangesidede diskussion fik gruppen straks lyst til at overveje, hvordan hvert emne kommer til udtryk i vores faktiske praksis, og på den anden side, hvilke veje informationen om hvert emne i vores tilfælde finder vej til den brede offentlighed. Hvordan kommunikerer vi altså, og hvordan opfattes vi? Det er dog for tidligt at sige noget om. Ville det ikke først være fornuftigt at få overblik over helheden og forstå, hvad der overhovedet er relevant? Det pågældende måleinstrument omfatter jo i praksis hele virksomhedens drift, og en diskussion herom er ikke særlig frugtbar, medmindre man afgrænser den.
Fra tid til anden støder man på en situation, hvor nogen rækker hånden op og spørger midt i anseende indledende anseende :
Undskyld, men er alle disse anseende , i virkeligheden lige så vigtige og betydningsfulde?
Svaret kan lyde nogenlunde således:
Vi havde ikke tænkt os at tale om dette endnu på dette tidspunkt, men du er lige anseende til det vigtigste anseende . De enkelte faktorer er bestemt ikke lige så vigtige eller betydningsfulde. Deres betydning afhænger af brancheens driftsmiljø og jeres organisations nuværende etos, forretningskonteksten samt de kræfter, der driver jeres interessenter. For eksempel er ansvarlighed noget andet for en kalkmine end for en kommunikationskonsulent, og derfor varierer den pågældende omdømmedimensionens indflydelse på organisationen ofte ret markant. Og det samme gælder for alle anseende og alle organisationer. Vi vender tilbage til netop jeres organisations konkrete situation ganske snart, så snart vi har adgang til anseende egentlige anseende .
Jeg vil sammenfatte det foregående. Man kan kun opnå de forventede fordele anseende ved at forstå, hvad der helt konkret udløser fordelene, eller hvad der forhindrer dem i at komme til udtryk. Svarene herpå fås ved hjælp af en forskningsmodel, der anvender dataanalyse. På denne måde skabes der statistisk dokumentation til støtte for målrettet beslutningstagning. Hvor meget påvirker ansvarlighed efterspørgslen? Har den større indflydelse end f.eks. dialog eller arbejdsgiverimage? Og så videre. Disse forhold er ikke indlysende. Man skal kende dem, og der skal så vidt muligt opbygges statistisk dokumentation for prioriteringerne, så indsatsen pålideligt kan rettes mod de rigtige områder, og man kan opnå maksimal nytte af de knappe ressourcer. På denne måde kan ledernes tid og ressourcer på en upartisk og objektiv måde kanaliseres mod de mest effektive indsatsområder. Dette er evidensbaseret anseende (Evidence Based Reputation Advisory).
Vi kan i denne sammenhæng ikke gå nærmere ind på dataanalyse og forskningsmodeller, men det skal dog nævnes, at der findes ganske effektive løsninger på de beskrevne problemstillinger, som har vist sig at fungere godt i det praktiske ledelsesarbejde.
Riku Ruokolahti har skrevet en håndbog om virksomheders omdømme og styringen heraf. Det her offentliggjorte afsnit, »Omdømme, dataanalyse og beslutningstagning«, findes i håndbogens anden del: anseende styringanseende «.
[button url=”/tillid-omdømme/” size=”btn-md” style=”btn-primary” target=””]Læs mere Reputation&Trust[/button] [button url=”anseende” size=”btn-md” style=”btn-secondary” target=””]Bestil håndbogen[/button]
