Riku Ruokolahti: Sådan fungerer anseende

 

»Virksomhedens mest værdifulde aktiv ligger slet ikke, som kontanterne gør, i virksomhedens bankboks.«

 

Vi er nået til det punkt, hvor vi skal udarbejde et delregnskab. Inden vi går videre – anseende de nærmere detaljer anseende – er det på tide at opsummere de emner, vi har gennemgået indtil nu.

I de to første kapitler undersøgte vi anseende som immateriel kapital og overvejede, hvordan det rent teknisk set skaber værdi. Samtidig overvejede vi anseende i forhold til den øvrige forretningsstrategi. I det tredje kapitel fokuserede vi på de roller og opgaver, som anseende brand spiller i virksomhedens værdiskabelse.

Fra de teoretiske overvejelser bevægede vi os som en sommerfugl op til ledelsesgruppernes øverste niveau og iagttog den anseende ledelse fra sidelinjen. De uundgåelige praktiske behov, der er forbundet med ledelse, tvang os til anseende .

Inden vi nåede frem til dette smukke øjeblik, klimakset i bogens første del, måtte vi først gennemgå anseende , vægt og fødselsdato. Det var det, vi fokuserede på i det forrige kapitel.

 

Billede: anseende

 

anseende mekanisme, der skaber anseende

Men lad os komme til sagen. Næsten alt, hvad der er skrevet indtil nu, er sammenfattet i dette billede, anseende illustrerer anseende .

Kort sagt, læst fra venstre mod højre: Virksomhedens interaktioner med interessenterne skaber opfattelser, som tilsammen udgør virksomhedens omdømme. Den støtte, som interessenterne yder organisationen – i form af køb, anbefalinger, ansøgninger om ansættelse og finansiering – er anseende . Virksomhedens forretningsresultater afhænger til gengæld af interessenternes handlinger, eller sagt på en mere markant måde: interessenternes handlinger udgør selve forretningen. Sådan fungerer anseende .

Det er denne mekanisme, der gør, at omdømme skaber værdi så effektivt, at det ofte udgør virksomhedernes mest værdifulde immaterielle aktiv.
Men denne sværd har to skær. anseende rolle i værdiskabelsen skyldes den kendsgerning, at omdømmet også er det mest bekymrende aspekt, når det gælder risikostyring. Dette er let at forstå, for omdømmet, virksomhedens mest værdifulde aktiv, ligger ikke som kontanter i virksomhedens bankboks. Det findes i andre, fremmede menneskers tanker. Da virksomhedens ledelse ikke har direkte kontrol over andres tanker og fortolkninger, er omdømmet en skræmmende sag. Omdømmerisikoen hænger over administrerende direktøren som Damokles’ sværd, der svinger ukontrollabelt. Eller sådan føles det i hvert fald, når omdømmet ikke er specificeret, målt og konsekvent forstået.

Jeg vender nu tilbage til bogens indledende kapitel. Da omdømme for mange ledelsesgrupper stadig er et så abstrakt begreb i praksis, at man ikke kan gribe det systematisk an på egen hånd, ender det med, at ordet omdømme havner på skrivebordet hos den person, hvis arbejde ligger tættest på at fortolke andres tanker. Ofte er vedkommendes fornavn Kommunikationsansvarlig og efternavn Person. Resultatet er, at kommunikationschefen er ansvarlig for virksomhedens konkurrenceevne og de væsentligste risici.

For at undgå, at tingene bliver så urimelige, går vi i denne bog videre til næste afsnit, der omhandler anseende ledelse. Tak, fordi du har fulgt med indtil nu.

 

 


 

Riku Ruokolahti har skrevet en håndbog om virksomheders omdømme og styringen heraf. Det her offentliggjorte afsnit, »Sådan fungerer anseende , findes i håndbogens første afsnit: anseende, forretning og ledelse – den hellige treenighed«.

 

[button url=”/tillid-omdømme/” size=”btn-md” style=”btn-primary” target=””]Læs mere Reputation&Trust[/button] [button url=”anseende” size=”btn-md” style=”btn-secondary” target=””]Bestil håndbogen[/button]

 

Lignende indlæg