Sari Lounasmeri og Victor Snellman, administrerende direktører for Pörssisäätiö og Suomen Osakesäästäjät: »Investering er et spørgsmål om tillid«
I et særligt afsnit Reputation&Trust fortæller Sari Lounasmeri, administrerende direktør for Pörssisäätiö, og Victor Snellman, administrerende direktør for Suomen Osakesäästäjät, om betydningen af omdømme for børsnoterede selskaber.
”Børsnoterede selskaber bør være opmærksomme på deres omdømme, for i sidste ende handler investering om tillid,” siger Sari Lounasmeri, administrerende direktør for Børsfonden.
”Tilliden bygger i høj grad på virksomhedens omdømme; investeringsbeslutningen påvirkes af mange faktorer, der hænger sammen med omdømmet.”
”Omdømme handler om tillid, hvor man skal leve op til sine løfter måned efter måned, uge efter uge og dag efter dag,” tilføjer Victor Snellman, administrerende direktør for Suomen Osakesäästäjät.
Lounasmeri og Snellman understreger, at opbygningen af et omdømme ikke er en hurtig løsning, men derimod et langsigtet og konsekvent stykke arbejde. Omdømmet skal være i orden, for at virksomheden kan modstå tilbageslag, og for at det er muligt at skaffe finansiering hurtigt, f.eks. i en krisesituation.
Et aktuelt eksempel på en krisesituation, der har berørt mange virksomheder, er coronapandemien.
»Når virksomheden har brug for hurtig finansiering, er det for sent at begynde at opbygge sit omdømme. Det skal allerede være på plads, når man går ind på markedet,« understreger Lounasmeri.
”Private investorer lægger stadig større vægt på gennemsigtighed og åbenhed i driften og er opmærksomme på, at virksomheden handler i overensstemmelse med sine værdier.”
Et godt omdømme gavner virksomhedens ledelse på mange måder
Snellman ser det som et positivt signal, at ledelsen og bestyrelsen i et børsnoteret selskab også er aktionærer i selskabet. Det skaber tillid og troværdighed både hos investorerne og hos ledelsen selv.
»Jeg ville gerne se, at ledelsen og bestyrelsen ejede så mange aktier i den virksomhed, de leder, som muligt,« siger Snellman.
”Det betyder, at de skal være særligt interesserede i virksomhedens omdømme. Det er jo mere behageligt at stå i spidsen for en virksomhed med et godt omdømme end en med et dårligt omdømme.”
Ifølge Snellman afspejler engagementet også en stolthed over sit eget arbejde og fællesskabet. Selvom virksomheden i øjeblikket har et dårligt ry blandt investorerne, er det muligt at forbedre omdømmet, og det er en stor bedrift at få det til at ske.
»Så kan man sige, at vi har fået dette til at lykkes i fællesskab med ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne.«
Lounasmeri er enig med Snellman.
”Virksomhedens gode omdømme er noget, der forener og skaber sammenhold blandt ledelsen, hele personalet og aktionærerne. Der er en stor gruppe mennesker, der håber på et bedre omdømme, og som værner om det og er stolte af det,” siger Lounasmeri.
Det store antal private investorer skaber pres for at styrke omdømmet
Privat investering har på det seneste vundet enormt i popularitet, og der er nu flere finske aktionærer end nogensinde før.
Den stigende andel af private investorer i forhold til institutionelle investorer ændrer dynamikken på finansmarkederne. Ifølge Lounasmeren øger direkte ejerskab interessen for virksomhedernes aktiviteter. Denne interesse stiller også større krav til virksomhedens omdømme.
”Allerede over 900.000 finner ejer aktier. En stadig større del af befolkningen er interesseret i at blive aktionærer og opbygge formue. Når man ejer bare én aktie, følger man virksomheden på en helt anden måde,” siger Lounasmeri.
Den stigende antal potentielle investorer betyder også, at børsnoterede selskaber har behov for en mere alsidig kommunikation med interessenterne og står under pres for at opbygge virksomhedens omdømme som et godt investeringsobjekt over for et bredere publikum.
”Tidligere troede man, at det var nok at kontakte de store investorer, som der er få af, og som er lette at møde. Nu har vi en stor gruppe potentielle aktionærer og finansierere. Det er en stor mulighed, men det er umuligt at kontakte dem enkeltvis. De får deres information fra forskellige kilder, og det er derigennem, at vores omdømme opbygges i deres øjne,” siger Lounasmeri.
Snellman siger, at det som regel er de private investorer, der skaber information på børsen og sørger for omsætning i selskabets aktier. Den aktive handel er også med til at bestemme selskabets markedsværdi.
»Der er større efterspørgsel efter aktier i virksomheder med et godt omdømme, hvilket ofte også betyder, at man er villig til at betale mere for dem. Man er altså villig til at betale en præmie for et godt omdømme«, opsummerer Snellman.
”Der er også kommet undersøgelser fra pandemitiden, der viser, at omdømmet udgør en større del af virksomhedernes værdi. I de store indekser bestemmes lidt over en tredjedel af virksomhedernes værdi af deres omdømme.”
Der er behov for sammenlignelige oplysninger om virksomhedernes omdømme
I et hurtigt skiftende forretningsmiljø opstår der et behov for nye målemetoder, som investorer kan bruge til at vurdere virksomheder. Det bliver sværere at forudsige virksomhedernes fremtid på traditionel vis, f.eks. ved hjælp af historiske tal, når det f.eks. er uklart, hvordan hele branchen vil klare sig.
»I en situation præget af forandringer udspiller der sig hurtigere en slags udskilningskamp. Der kommer nye vindere og nye tabere. Omdømme kan i sådanne tilfælde være et mere holdbart redskab til at vurdere virksomheder end f.eks. økonomiske nøgletal, som i en sådan situation kan svinge meget hurtigt,« siger Lounasmeri.
”Når det gælder økonomisk succes, er det meget nemt at sammenligne virksomhederne med hinanden. Nøgletallene er sammenlignelige, og investorerne kender dem godt. Når det derimod gælder omdømme, brand, ansvarlighed og andre abstrakte forhold, er udfordringen, at investorerne er lige så interesserede i disse ting, men at det er svært at få sammenlignelige oplysninger om dem.”
Hver enkelt investor har sit eget indtryk af virksomheden og dens omdømme, men ifølge Snellman ville det være vigtigt også at få viden om, hvad andre investorer mener om virksomhederne og deres omdømme. Virksomhedens udbytte og resultat pr. aktie er absolutte og ubestridelige tal, men når det drejer sig om omdømme, giver en stor gruppe investorers opfattelse et bedre indblik i dette.
”Jeg mener, at konsensus blandt et stort antal respondenter skaber målbarhed og sammenlignelighed mellem virksomhederne og på lang sigt i udviklingen af virksomhedens omdømme. Her fortæller den kollektive visdom, som måske skabes af private investorer, også noget om den enkelte porteføljeforvalter på aggregeret niveau: hvad han måtte mene om omdømmets indflydelse på virksomhedens værdi – og dermed om aktien er over- eller undervurderet”, overvejer Snellman.
”Det er virkelig interessant at se, hvad private investorer mener om de forskellige selskabers omdømme, og hvilke faktorer der reelt har indflydelse på det. Hvilke faktorer kan virksomheden påvirke, hvis den ønsker at forbedre sit omdømme blandt private investorer?”, siger Lounasmeri.
Tekst: Tuuli Pohjola, Video: Vesa Koivunen
Børsstiftelsensopgave er at fremme den finske værdipapirspareaktivitet og værdipapirmarkederne. Suomen Osakesäästäjät er en landsdækkende investerforening, hvis formål er at hjælpe finnerne med at opbygge formue. Vi har indledt et forskningssamarbejde med Pörssisäätiö og Suomen Osakesäästäjät for at undersøge børsnoterede selskabers omdømme blandt private investorer. Reputation&Trust-modellen giver blandt andet viden om, hvordan private investorer opfatter et børsnoteret selskab, hvor stor vilje private investorer har til at samarbejde med børsnoterede selskaber, og hvilke faktorer der i højeste grad styrer samarbejdsviljen, og som børsnoterede selskaber kan bruge til blandt andet at øge private investorers investeringslyst.
Kontakt mig gerne, så fortæller jeg gerne mere om vores nye specialundersøgelse!
HANNA-MARI AULA,SENIOREKSPERT
Hanna-Mari har specialiseret sig i analysebaseret rådgivning inden for omdømmestyring. Hun har 20 års erfaring med forskning og omdømmearbejde. Hun har tidligere arbejdet hos KAUTE-fonden og Pohjoisranta samt med forskning ved Aalto og Stanford.
[button url=”/akademi/” size=”btn-md” style=”btn-primary” target=””]Se andre Akatemia-afsnit[/button] [button url=”/abonnement-på-nyhedsbrev/” size=”btn-md” style=”btn-secondary” class=”align-right” target=””]Abonner på Akatemias nyhedsbrev[/button]
