Nina Laakso: Forventningerne til ansvarlighed spiller en stadig større rolle for universiteternes omdømme
Omdømmesvigt og kriser er en del af hverdagen på uddannelses- og forskningsinstitutioner, ligesom det er tilfældet i andre organisationer. Tidens ånd dikterer også, hvad der forventes af universiteterne. Da omdømmet opretholdes gennem kommunikation, og kommunikation først og fremmest handler om at leve op til forventningerne, bør universiteterne se på deres ansvar ud fra et ESG-perspektiv i lyset af samfundsændringerne.
Der har for nylig været episoder på Helsingfors Universitet, som har fået offentligheden til at kritisere ledelsens udtalelser og handlinger. Som vi ved, vil en anden udfylde tomrummet, hvis man ikke straks reagerer på beskyldningerne. Intet universitet er beskyttet mod dette, da der hersker en skarpere debatkultur i samfundet.
Sociale medier er både en god og en dårlig platform for offentlig debat. Den livlige debat, der udspiller sig på de frie arenaer, lægger pres på organisationens ledelse og kommunikationsafdeling. Universiteterne har tidligere kunnet være temmelig uberørte af anklagende fingre, men det er ikke længere tilfældet. Derfor bør de forudse deres handlinger og reagere hurtigt, hvis der sker noget. De bør satse på omdømmearbejde, især med tanke på ESG-perspektivet.
Selv den mindste forstyrrelse kan få konsekvenser for hele branchen
Efter at have fulgt undersøgelser af vores universiteters troværdighed og omdømme gennem årene har jeg bemærket, at universiteterne i den brede offentligheds øjne i gennemsnit nyder rigtig stor tillid i samfundet. Dette bekræftes også af data fra Reputation and Trust Analytics (se billedet nedenfor). Universitetssektoren værdsættes, og der forventes i højere grad end gennemsnittet, at den tager hensyn til ESG-perspektivet, som omfatter økonomi, ledelse og social ansvarlighed samt miljøet.
Selv et enkelt omdømmesvigt på et universitet kan påvirke hele universitetsverdenen. Omdømmesvigt og kriser ryster ved folks tillid, for omdømme er ikke noget statisk.
Som vores undersøgelser viser, kan tillid og omdømme forringes eller forbedres som følge af ens egne handlinger. Et eksempel herpå er den uklare administrative proces ved Laplands Universitet, der førte til afvisning af en ph.d.-afhandling. Efter min mening var det ansvarligt og modigt at holde fast i forskningens kvalitet, selvom den omstridte afhandling var kommet så langt.
Et godt omdømme kræver nye gode handlinger
Ansvarlighed er en tendens, der er kommet for at blive – forhåbentlig i det mindste i den nordiske kultur. Vi lever nemlig i en ganske paradoksal tid, for den ansvarlighedsnegativitet, der kommer fra USA, vælter ind med nyhedsstrømmen, samtidig med at borgerne forventer ansvarlighed fra alle organisationer. Heldigvis har vi tid til at forberede os, da globale fænomener ofte når Finland med en vis forsinkelse.
ESG-omdømmet består af mange forskellige områder, såsom en god dialog med interessenterne eller for eksempel virksomhedens image som arbejdsgiver. Hvert enkelt område skal bygge på vedvarende gode handlinger, for at de kan påvirke udviklingen af omdømmet.
Universiteterne er afgørende institutioner for demokratiet. De styrker borgernes tillid til videnskabelig viden og høje moralske standarder. Universiteternes omdømme er på en måde et mikrokosmos af samfundet. Det er altså ikke nogen ubetydelig sag for hele landets omdømme.
Forfatteren er Nina Laakso, ph.d. i erhvervsøkonomi med speciale i ledelse og seniorkonsulent hos det nordiske firma Reputation and Trust Analytics.
