Nina Laakso: Forventningerne til ansvarlighed spiller en stadig større rolle for universiteternes omdømme
Omdømmeudfordringer og kriser er en del af hverdagen på uddannelses- og forskningsinstitutioner, ligesom det er tilfældet i andre organisationer. Tidens ånd dikterer også, hvad der forventes af universiteterne. Da omdømmet opretholdes gennem kommunikation, og kommunikation først og fremmest handler om at leve op til forventningerne, bør universiteterne se på deres ansvarlighed ud fra et ESG-perspektiv i lyset af samfundets forandringer.
Der har for nylig været tilfælde ved Helsingfors Universitet, som har fået borgerne til at kritisere ledelsens udtalelser og handlinger. Som vi ved, vil andre udfylde tomrummet, hvis man ikke straks reagerer på beskyldningerne. Intet universitet er immune over for dette, da der hersker en skarpere debatkultur i samfundet.
Sociale medier er både en god og en dårlig platform for offentlig debat. Den livlige debat, der foregår på de frie arenaer, lægger pres på organisationens ledelse og kommunikationsafdeling. Universiteterne har tidligere kunnet holde sig temmelig uberørte af kritiske blikke, men det er ikke længere tilfældet. Derfor bør de tænke deres handlinger igennem på forhånd og reagere hurtigt, hvis der sker noget. De bør satse på omdømmearbejde, især med fokus på ESG-aspekterne.
Selv en enkelt fordybning kan påvirke hele området
Efter at have fulgt undersøgelser af vores universiteters tillid og omdømme gennem årene har jeg bemærket, at universiteterne i den brede offentligheds øjne i gennemsnit nyder rigtig stor tillid i samfundet. Dette bekræftes også af data fra Reputation and Trust Analytics (se billedet nedenfor). Universitetssektoren værdsættes, og der stilles større forventninger til den end gennemsnittet, hvad angår ESG-perspektivet, som omfatter økonomi, ledelse og social ansvarlighed samt miljø.
Selv et enkelt universitets omdømme kan påvirke hele universitetsverdenen. Omdømmeproblemer og kriser ryster ved folks overbevisninger, da omdømme ikke er en statisk tilstand.
Som vores undersøgelser viser, kan tillid og omdømme forringes eller forbedres som følge af ens egne handlinger. Et eksempel herpå er den uklare administrative proces ved Universitetet i Lapland, der førte til afvisningen af en doktordisputats. Efter min mening var det ansvarligt og modigt at holde fast i forskningens kvalitet, selvom den omstridte doktordisputats var kommet så langt.
Et godt omdømme kræver nye gode handlinger
Ansvarlighed er en tendens, der er kommet for at blive – forhåbentlig i det mindste i den nordiske kultur. Vi lever nemlig i en tid fuld af paradokser, for den modstand mod ansvarlighed, der kommer fra USA, vælter ind med nyhedsstrømmen, samtidig med at borgerne forventer ansvarlighed fra absolut alle organisationer. Heldigvis har vi tid til at forberede os, da globale fænomener ofte når Finland med en vis forsinkelse.
ESG-omdømmet består af mange forskellige områder, såsom en god dialog med interessenterne eller f.eks. arbejdsgiveromdømmet. Bag hvert område skal der ligge vedvarende gode handlinger, for at de kan påvirke anseende .
Universiteterne er afgørende institutioner for demokratiet. De styrker borgernes tillid til videnskabeligt underbygget viden og høje moralske standarder. Universiteternes omdømme er en slags miniaturebillede af samfundet. Det er altså ikke nogen ubetydelig sag anseende hele landets anseende .
Forfatteren er Nina Laakso, ph.d. i erhvervsøkonomi med speciale i ledelse og seniorkonsulent hos det nordiske firma Reputation and Trust Analytics.
