Undersøgelse: Skolen giver dårlige forudsætninger for valg af uddannelsesretning

Kun 15 procent af folkeskoleeleverne og 17 procent af gymnasieeleverne ved med sikkerhed, hvilket fagområde de ønsker at arbejde inden for i fremtiden. Den øgede usikkerhed og manglende viden kommer især til udtryk i gymnasieelevernes popularitet for sabbatår. En fjerdedel af gymnasieeleverne planlægger at tage et sabbatår efter endt uddannelse, viser den nye undersøgelse "Kun koulu loppuu".

Den vigtigste grund til at tage et sabbatår er at tænke over fremtiden. 51 procent af dem, der planlægger et sabbatår, har brug for mere tid til at overveje deres valg af videregående uddannelse.

Der er store mangler i gymnasiets orienterings- og uddannelsesvejledning – kun 30 procent får tilstrækkelig vejledning i forbindelse med karrierevalg.

”I gymnasiet fokuserer vejledningen på at fremme elevernes studier. Man får først adgang til karrierevejledning i det sidste skoleår, og da er det uundgåeligt for sent. Man bør begynde at forberede sig på valgene tidligere, og hele skolen bør inddrages”, siger direktørLiisa Tenhunen-Ruotsalainenfra det økonomiske informationsbureau TAT.

Det er ikke kun skolens ansvar at vejlede unge i deres valg af karriere og uddannelse. Hjemmets og det nære miljøs betydning for disse valg er faktisk steget markant i forhold til sidste år. Venner og bekendtes betydning som informationskilde er steget fra 41 procent til 49 procent. Samtidig er betydningen af vejledere og lærere som informationskilder endda faldet en smule.

”Især gymnasiepiger finder gymnasiet så stressende, at godt en tredjedel af dem ikke orker at kaste sig ud i forberedelserne til optagelsesprøverne lige efter studentereksamen. Der bør gøres noget for at samle studentereksamen og universitetsoptagelsesprøverne samt for at effektivisere studievejledningen”, fortsætter Tenhunen-Ruotsalainen.

Lønnen alene motiverer ikke de unge

Gymnasieelevernes forventninger til arbejdslivet afspejler modstridende holdninger til arbejdslivet. Man forventer, at arbejdet kommer til at spille en væsentlig rolle i livet, og interessante arbejdsopgaver anses for at være langt vigtigere end lønnen. På den anden side vejer de enorme udfordringer i arbejdslivet tungt i vægtskålen. De unge frygter, at de ikke får adgang til arbejdsmarkedet eller træffer forkerte valg.

”De unges forventninger til arbejdslivet er præget af en blanding af frygt og interesse. For gymnasieelever fremstår arbejdslivet i et meget traditionelt lys. Læge, politibetjent, pilot og jurist er de mest populære erhverv i de spontane karriereplaner. Frygten for at blive arbejdsløs afholder stadig de unge fra at overveje anderledes karrierevalg”, siger forskningschefReeta Sutinenfra analysebureauet T-Media.

———————————

Over 7.700 unge deltog i undersøgelsen »Når skolen slutter«. Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk spørgeundersøgelse i februar 2016. De unge blev stillet en lang række spørgsmål om deres fremtidsplaner, videregående uddannelse og forventninger til arbejdslivet. Undersøgelsen blev gennemført af analysebureauet T-Media på foranledning af det økonomiske informationsbureau TAT.

Download resuméet af undersøgelsenher!

Yderligere oplysninger:

Økonomisk Informationsbureau TAT
Direktør Liisa Tenhunen-Ruotsalainen
tlf. 040 545 2198
liisa.tenhunen-ruotsalainen(a)tat.fi

T-Media
Forskningschef Reeta Sutinen
tlf. 040 511 9936
reeta.sutinen(a)t-media.fi

Salg af hovedrapporten samt brancherelaterede og uddannelsesinstitution-specifikke rapporter:
Ansvarlig producent: Vesa Vilenius
tlf. 050 560 8488
vesa.vilenius(a)t-media.fi

Publikationen »Unges drømme« sætter fokus på unges karriere- og uddannelsesvalg på baggrund af ungdomsundersøgelsen »Når skolen slutter 2016« samt eksperters synspunkter.