Reputation&Trust: Der er behov for fornyelsesevne i den offentlige sektor

 

Borgerne forventer, at organisationer i den offentlige sektor er i stand til at forny sig, viser Reputation&Trust i den offentlige forvaltning. Der er også en stor kløft i forhold til virksomhederne, når det gælder opfattelsen af ledelse. På området for ansvarlighed klarer den offentlige forvaltning sig bedre end virksomhederne.

Offentlige organisationers omdømme blev undersøgt ud fra de otte områder Reputation&Trust. Undersøgelsen omfattede organisationernes åbenhed i forvaltningen, økonomiske situation, ledelse, evne til fornyelse, samspil med interessenter, omkostningseffektivitet i tjenesteydelserne, arbejdsgiverpraksis og ansvarlighed.

6 843 finner deltog i undersøgelsen. Resultaterne blev sammenlignet med en omdømmeundersøgelse af offentlige organisationer fra året før og en tilsvarende undersøgelse, der var rettet mod virksomheder.

Den offentlige sektor fik de laveste karakterer for sin evne til fornyelse. Der er en tydelig kløft mellem den offentlige forvaltnings og erhvervslivets evne til fornyelse: Organisationer i den offentlige forvaltning får en karakter på 3,08 på en skala fra 1 til 5 for deres evne til fornyelse, mens virksomhedernes tilsvarende karakter er 3,48.

Den næsttydeligste forskel ses i opfattelsen af ledelse, hvor den offentlige forvaltning får karakteren 3,17, mens virksomhederne får 3,47. Tallene er baseret på gennemsnitsresultaterne for standardiserede organisationsgrupper.

”Det var opfattelsen af den offentlige sektors produkter og tjenester, der forbedrede sig mest i løbet af året. Det er en positiv udvikling, da vores dataanalyse viser, at den offentlige sektor mest sandsynligt støttes og nyder tillid hos de borgere, der mener, at offentligt finansierede organisationer leverer produkter og tjenester, der er pengene værd,” fortællerRiku Ruokolahti, udviklingsdirektør hos T-Media.

Den offentlige forvaltning ligger i spidsen, når det gælder opfattelsen af ansvarlighed

 

Organisationer i den offentlige sektor opfattes som mere ansvarlige aktører end virksomheder. Den offentlige sektors score for ansvarlighed er 3,40, mens den tilsvarende score for virksomheder er 3,25.

”Forskellen i ansvarlighed er blevet større end sidste år. Virksomhedernes karakter er faldet, mens den offentlige sektors karakter er steget. På det økonomiske område er tendensen den modsatte. Økonomien er det eneste område, hvor den offentlige sektor får dårligere karakterer end sidste år”, fortsætter Ruokolahti.

Finnerne har stor respekt for sikkerhedsmyndighederne

 

Redningstjenesterne klarede sig bedst i undersøgelsen. Grænsevagten kom ind på andenpladsen, og Ulykkesundersøgelsescentret på tredjepladsen. Redningstjenesterne fik en omdømmekarakter på 3,93, Grænsevagten 3,81 og Ulykkesundersøgelsescentret 3,80 på en skala fra 1 til 5.

»Af de ti bedst vurderede organisationer i den offentlige sektor er seks inden for sikkerhedsområdet. Disse institutioner klarer sig særligt godt inden for områderne produkter og tjenester samt ledelse,« præciserer Ruokolahti resultaterne.

”Det er også bemærkelsesværdigt, at der ikke fandtes en eneste organisation med et særdeles dårligt omdømme inden for den offentlige sektor; i erhvervslivet findes der derimod adskillige.”

Yderligere oplysninger:

Riku Ruokolahti, udviklingschef
riku.ruokolahti@reptrust-staging.fi-p.seravo.com, 0400 512 200

Harri Leinikka,administrerende direktør
harri.leinikka@reptrust-staging.fi-p.seravo.com, 040 505 5001

---

Dataindsamlingen til undersøgelsen af den offentlige forvaltnings omdømme blev gennemført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema i perioden 1.10.–22.10.2019. 6 843 finnere deltog i undersøgelsen og afgav i alt 14 264 vurderinger af organisationer. Det var hovedsageligt organisationer inden for statsforvaltningen, der blev vurderet. Den statistiske fejlmargin for omdømmekaraktererne for de enkelte dimensioner er højst 0,03 enheder i hver retning.

Resultaterne er blevet sammenlignet med en omfattende undersøgelse af virksomheders omdømme, hvor i alt 9 577 finner deltog i sommeren 2019. I begge undersøgelser var målgruppen finnere i alderen 15–65 år på landsplan (eksklusive Åland). Stikprøverne er vægtet, så de er repræsentative for befolkningen med hensyn til køn, alder og bopælsområde.